lördag 27 november 2010
onsdag 24 november 2010
Blinkade lyktor
Blinkende lygter
I barndommens lange og dunkle nat
brænder små blinkende lygter
som spor, er erindringen efterladt,
mens hjertet fryser og flygter.
Her lyser din vildsomme kærlighed
fortabt gennem tågede nætter
og alt hvad du siden elsked og led
har grænser som viljen sætter.
Den første sorg har et spinkelt skær
som en tåre der skælver i rummet,
kun den vil være dit hjerte nær,
kun den vil være dit hjerte nær,
når al anden sorg er forstummet.
Højt som en stjerne en vårlig nat
brænder din barnlige lykke,
du søgte den siden, men fik kun fat
dens flakkende sensommerskygge.
Din tro du tog med dig så langt af led,
for det var det første og sidste,
nu står den og brænder i mørket et sted,
og der er ikke mere at miste.
Og en eller anden kommer dig nær,
men kan aldrig helt forstå dig,
for dit liv har du lagt under lygternes skær,
og ingen skal siden nå dig.
/Tove Ditlevsen
Etiketter:
Dikt,
Tove Ditlevsen
fredag 12 november 2010
Ta mig
Ta mig
Gör vad ni vill med mig
Slå mig
Älska ihjäl mig, gör det
Min enda önskan är att
ni ska vilja ha mig
så ta mig
Er helt och hållen
Befall mig
Jag vill tappa kontrollen
Äg mig
Dyrka mig, älska mig, åtrå mig, döda mig
Ta mig
Vad väntar ni på
Berör mig
Få mig att gråta
Se mig
som ingen har sett mig förr
Kom till mig och jag skänker er tröst
och jag lyssnar så bra
Stanna kvar en kort sekund
Låt mig tro en liten stund
att det har betydelse
att jag finns till
Kom, kom och ta mig
NU
Prenumerera på:
Inlägg (Atom)